Sponsor Academy

Sponsor søges i 2025

5 gode råd og 3 ting du IKKE må gøre!

Sponsor søges, så kom godt i gang!

Skal 2024 være året, hvor du bryder mønsteret med afslag og manglende tilbagemeldinger, og lærer at finde sponsorater én gang for alle? Så kan vi hjælpe dig! Og vi deler gerne ud af vores erfaringer. Blandt andet i denne lille guide, som forhåbentligt kan hjælpe dig på rette vej. Da der grundlæggende er meget stor forskel på, hvad man som sponsorsøger kan tilbyde virksomheder, så er guiden udarbejdet for at tilgodese flest mulige i deres sponsorjagt. Det vil dog altid være bedst og mest effektivt at få rådgivning og sparring med udgangspunkt i de konkrete muligheder, man selv kan tilbyde. Det hjælper vi også gerne med, hvor du f.eks. kan ringe og få gratis sparring, booke møde til rådgivning eller deltage på et af vores kurser i sponsorsøgning.

Men her har vi udvalgt fem gode råd og tre ting, du IKKE må gøre.

Lad os starte med de gode:

Forberedelse og strategi:
Hvis du ønsker at nå dine mål, så er forberedelse og strategien altafgørende – både i sport og i sponsorsøgning. Derfor skal du igang hurtigst muligt, hvis du har forhåbninger om at finde sponsorater. I din forberedelse skal du bl.a. få styr på din gode historie, dine værdier, dine eksponerings- og aktiveringsmuligheder, den rette prissætning, samt strukturer din sponsorproces, så den passer til dig og den tid, du har mulighed for at investere. Den tid, du investerer i en grundig forberedelse og optimal strategi, lønner sig og sparer dig for mange spildte timer, afslag og frustrationer.

Sponsoransøgning og værdi:

I din sponsoransøgning skal du tydeliggøre, hvordan et samarbejde med dig kan skabe værdi for virksomheden. Fokus skal derfor ikke være hvad du gerne vil have, men derimod hvad virksomheden kan få ud af et samarbejde. Så i stedet for en masse snak om logostørrelser og placeringer, så byd ind med potentielle aktiveringsmuligheder af virksomhedens kunder og medarbejdere. Undgå faldgruben med standardansøgninger. Det er måske hurtigere at lave i starten, men din sponsorsøgning bliver ineffektiv, og du ender med at spilde en masse tid og energi. Tilpas derimod sponsoransøgningen til den virksomhed, du søger hos.

Identificere og prioritere:
Der er mange virksomheder, så hvor skal man starte? For at kunne identificere de mest potentielle sponsorer, skal du have styr på din egen profil, dine mål og værdier, samt eventuelle målgrupper, du er i kontakt med. Det hele handler om at matche og skabe værdi for virksomheden, så prioriter de virksomheder eller brancher, hvor du har mest tilfælles eller deler målgrupper med. Et par faktorer kan også være om du har nogen former for relation til virksomheden eller tilgængeligheden til beslutningstageren, som f.eks. direktøren eller marketingchefen.

Et skarpt pitch:
Når du skal i dialog med en beslutningstager, så skal du på kort tid kunne fortælle hvem du er og hvordan et samarbejde med dig giver værdi for lige præcis deres virksomhed. Det skal være kort og præcist, samt vise at du har sat dig ind i virksomheden.

Et godt pitch kræver øvelse, så prøv dit pitch af på nogle venner og tag imod deres feedback for at gøre det endnu skarpere. Tag højde for, at modtageren måske kun har begrænset viden om det, du dyrker eller søger sponsorater til, så undgå at dit pitch indeholder meget indforstået viden.

Evaluere og justere:
Ligesom det gør sig gældende i sportens verden, så skal man også ved sponsorsøgning løbende evaluere sine præstationer for at kunne udvikle sig. Er din succesrate lav, og modtager du mange afslag med enslydende begrundelser eller får du ingen tilbagemeldinger fra virksomhederne, så kan det være at der skal småjusteres i materialet, fremgangsmåderne eller i identificeringsprocessen af virksomhederne. Få eventuelt andre øjne på, og sørg for at justere i tide, så du ikke fortsætter med at køre i den forkerte retning.

Her er så de tre ting, du IKKE må gøre:

Starte uden en strategi:
Når du skal i gang med at søge sponsorer, så er det nødvendigt med en strategi og køreplan. Hvis du har sprunget over de indledende forberedelser og ikke har udarbejdet en strategi, så vil du få mange nederlag, akkurat ligesom hvis du skulle præstere i alt andet. Din sponsorsøgning vil blive fyldt med frustrationer, og det vil blive en demotiverende affære, som kan koste dig mange potentielle sponsorer og søvnløse nætter. Forbered dig grundigt og have en køreplan klar fra starten, så har du de bedste forudsætninger for at finde sponsorater.

Undervurdere markedet:
Der er meget hård kamp om sponsorater, og der er mange sponsorsøgere i markedet. Mange virksomheder bliver bombarderet med sponsoransøgninger, så det er alle mod alle, og du er i konkurrence med alle andre former for udøvere, foreninger, klubber, events, organisationer, kulturelle aktører og mange flere. Lige fra store professionelle klubber og verdensklasse atleter til de mindste nicheforeninger og nybegyndere. Derfor skal du gå ind til ‘kampen’ med det mindset og ikke undervurdere markedet.

Droppe opfølgningen:
Det kan ikke siges nok: Følg op på alle de sponsoransøgninger, du har ude. Kommer du ikke i kontakt med modtageren, når du følger op første gang, så prøver du bare igen senere eller dagen efter. Fordi du ikke har fået en tilbagemelding, er ikke nødvendigvis mangel på interesse fra virksomhedens side, men kan skyldes at der er travlt og at du nødvendigvis ikke står øverst på direktørens to-do-liste. Opfølgning viser engagement og et drive, hvilket er egenskaber de fleste virksomheder påskønner, så bliv ved med at følge op indtil du får svar.

Har du spørgsmål til nogle af rådene eller eventuelt ønsker en uddybning, så er du meget velkommen til at kontakte os. Vil du sikre dig de optimale forudsætninger i kampen om sponsoraterne, så kan du booke rådgivning HER

God sponsorjagt!

Her er flere guides, tips og tricks

Sådan opnår du økonomisk støtte!

Guide til offentlige tilskud, fonde, sponsorater, puljer og legater.

Løvens Hule

Brug tricksene fra Løven Hule når du søger sponsorater.

Find sponsorater på den hurtigste og nemmeste måde

Sådan kan vi hjælpe dig til flere sponsorer

Online Masterclass

Din genvej til flere sponsorater og et stærkere brand

På blot ét to timers personligt onlinemøde lærer du trin for trin, hvordan du målrettet finder og tiltrækker sponsorer på en professionel og tidsbesparende måde – alt sammen med udgangspunkt i dig og dine ambitioner.

Klar til at snuppe genvejen til dine næste sponsorer?

Sponsoransøgninger

Sponsoransøgningen skabt til at performe

Vi har kombineret praktisk erfaring, virksomhedsinterviews og data og skabt den mest gennemtestede ansøgning i Skandinavien. Få en ansøgning der giver resultater, som kan tilpasses på 10 minutter og genbruges igen og igen.

Klar til  en effektiv sponsoransøgning der gør en forskel?

Hør, hvad vores kunder siger

Så hurtigt kan du finde en sponsor

Albert Riishede, Motocrosskører

"Allerede hos den første virksomhed fik jeg et sponsorat"

Katrine Bergmann, Stand-up-padler

“På kort tid fik jeg nye sponsorer og styrkede min udvikling som atlet”

Daniel K. Pedersen, Skeleton

"Fandt min første sponsor på få dage og fik stor medieeksponering"

Vil du også finde sponsorer på rekordtid og få mere eksponering?

Book en online Masterclass i sponsorsøgning og få de bedste forudsætninger for at lykkes (nogle finder efterfølgende en sponsor på få dage). Se hvordan andre har brugt Masterclass til at komme i mål med deres sponsorsøgning HER. 

Guides, tips og tricks til at finde din næste sponsor.

Øg din succesrate og spring over begynderfejl og faldgruber i vores nyttige guideunivers, hvor du løbende vil modtage guides, tips og tricks til dine sponsoransøgninger.

Ingen teorier - vi har samlet det der virker!

Gennemtestede succesmetoder

Siden 1993 har vi forfinet sponsorsøgning, så du får kun gennemtestede strategier og værktøjer som er effektive og brugbare.

Højeste performance

Via et specialiseret dokumentværktøj har vi tracket sponsoransøgningers performance, så du er sikret maksimal effekt.

Unik insiderviden

Vi har interviewet beslutningstagerne og fået unik indsigt i deres udvælgelsesproces og hvad der virker (og hvad der ikke gør).

Skal vi hjælpe dig?

Har du spørgsmål?